HANDELSBETINGELSER

Booking
Du booker mig som forograf, ved at udfylde min kontaktformular, som du finder på min hjemmeside. Herefter kontakter jeg dig via. oplyste mail, og vi aftaler nærmere.

Betaling
Der betales altid 50% af beløbet i form af depositum ved booking, så begge parter er indforstået med aftalen – dette beløb er bindende og ikke refundérbar hvis du aflyser din booking. Det resterende beløb faktureres efter endt fotografering. Din booking er gået igennem, når depositum er betalt.

Kørselstillæg
Alt efter aftalt lokation, kan der forekomme kørselstillæg i prisen. Kørsel er uden beregning såfremt at fotograferingen finder sted i Sønderborg. Herefter 3,50 kr. pr. km.

Levering af færdige billeder
Jeg bestræber mig på, at jeres billeder er klar 1-4 uger efter fotograferingen, alt efter hvilken fotografering der er tale om. Jeg giver følgende en opdatering på, hvor langt jeg er i processen. Ved booking af bryllup, konfirmation eller barnedåb, bestræber jeg mig på sende et sneakpeak i løbet af den første uge, hvis man ønsker billeder til takkekort mm. Galleriet er åbent i 1 måned efter levering af billederne, hvorefter det lukkes – udvælg / og eller download derfor jeres billeder inden for denne tidsgrænse. Det koster 350 kr. at få genåbnet galleriet.

FORTRYDELSESRET

Fortrydelsesret
Fortrydelsesretten for fotograferingen frafalder, så snart fotograferingen er påbegyndt. Fortrydelsesretten for de leverede digitale billeder frafalder, så snart at disse er udvalgt / og eller downloadet af kunden. Er man ikke tilfreds med resultatet efter endt fotografering, er det derfor vigtigt at man giver udtryk for dette inden udvælgelsen / og eller downloading. Har man modtaget og downloadet sine billeder, ses opgaven som afsluttet. 

OPHAVSRET

Brug af købte billeder som forbruger
Når billederne er leveret til dig, har du brugsretten til billederne. Du må bruge billederne til sociale medier, printe dem, give dem i gave m.v.
Det kan være fristende at ligge et filter over billederne på f.eks. Instagram, men dette er ikke tilladt. Det ændrer nemlig på min stil som fotograf og udtrykket som jeg har sat på billederne, og dermed min “signatur”. Alle billeder leveres med min signatur redigering og det er derfor ikke muligt at få billederne uredigeret. Ønsker du en anden form for redigering, er du velkommen til at kontakte mig og jeg vil prøve så godt jeg kan, at opfylde dine ønsker.

Det er ikke tilladt at bruge billeder som du ikke har betalt for, også selvom mit logo er på. Her refererer jeg til pakkeløsninger hvor alle billederne ikke er inkluderet i prisen, og hvor du derfor selv skal udvælge de billeder som du ønsker at købe.

Brug af billeder på Hylleberg vision og på mine sociale medier
Jeg sørger altid for at have en klar aftale med kunden ift. om brug af billeder på mine egne sociale medier er acceptabelt eller ej. Dermed sagt, at jeg accepterer hvis du ikke ønsker at dine billeder offentliggøres. Hvis du ikke ønsker at jeg bruger billederne i min markedsføring, bedes du klart og tydeligt sende dette på mail til mig, inden opgaven ses som afsluttet.