Afslappet og naturlig graviditetsfotografering
Graviditeten kan være langt fra glamourøs. Med kvalme, oppustelighed, hævelser og alt der hører graviditeten til. Min opgave er at få dig til at føle dig smuk, som du og som graviditeten er. Jeg guider dig/jer igennem poseringer, så du/I får en sjov og afslappet oplevelse. Som fotograf, er det vigtigt for mig at du/I har en god oplevelse under fotografering, så derfor går jeg meget op i at der skal være plads til grin og nærvær.
Alt efter hvilken årstid vi befinder os i, så medbring gerne drikkevarer så du/I forbliver hydreret, eventuelt jakker til at holde varmen når vi går rundt på lokationen og skiftesko, hvis dette er nødvendigt.
Må min partner være med?
JA! Selvfølgelig må din partner være med. Du kan både vælge at få taget graviditetsbilleder alene og/eller med din partner. Hvis du ønsker fotografering alene, er du velkommen til at tage en tæt relation med, hvis dette gør dig mere tryg.
Hvornår?
Det bedste tidspunkt til at få taget graviditetsbilleder på, kan være svært at sige. Jeg anbefaler som udgangspunkt at du/I får foreviget graviditeten mellem uge 29-35. Dog er det forskelligt, hvordan, hvornår og hvor hurtigt maven vokser, så hvis du synes, at din mave er stor og flot tidligere eller senere end mit anbefalede tidspunkt, er det selvfølgelig der, du skal forevige maven.
Lokation
Fotograferingen foregår i vores smukke danske natur med naturligt lys. Vi vælger i fællesskab en lokation hvorpå fotograferingen finder sted. Dette kan f.eks. være i en park, i en skov, eller på en strand. Kun fantasien sætter grænser!
Tøjvalg
Tøjet har en rigtig stor betydning når det kommer til smukke portrætter, da tøjet er med til at skabe stemning i billederne og kan påvirke udtrykket en hel del.
Godt valg af tøj
Påklæd dig i afdæmpede og jordnære farver, så som beige, brun, lyserød, lyseblå, bordeaux rød, lyseblå. Alt efter hvilken årstid vi befinder os i, når fotograferingen finder sted, så med medbring gerne skiftetøj så som varme jakker.
Mindre godt valg af tøj
Undgå store print, pangfarver og striber, da dette vil tage fokus fra det vigtigste på billedet, nemlig dig/jer.
Hvis I har yderligere spørgsmål i forhold til valg af tøj, så tager vi en snak omkring dette, inden fotograferingen finder sted. Du kan altid finde inspiration på det store internet, samt i mine billeder.
Praktisk information
fyldt med magiske øjeblikke. Sammen stopper vi tiden, lever i nuet og skaber minder for livet.
Som fotograf er min vigtigste opgave at fange alle de små magiske øjeblikke, så de bliver foreviget som livslange minder. Jeg sætter en ære i at blive valgt som din fotograf, og jeg glæder mig til at være en del af jeres liv – blot for et kort øjeblik.